Job er berømt for sin retfærdighed (cf. Ez. 14, 14 og 20), og han er i allerhøjeste grad en from mand, men nok ikke noget almindeligt menneske, eller i hvert fald ikke ligesom os andre, for Job er fuldkommen: ”Han var en retsindig og retskaffen og gudfrygtig mand, der holdt sig fra det, der var ondt.” (job 1,1). På gammeltestamentlig tid kendte israelitterne Guds velsignelse på antallet af børn, ydre velstand og lykke. Derfor var Guds velsignelse over Jobs liv, hvilket også udtrykker sig i talsymbolikken: ”Han ejede syv tusind får og tre tusind kameler, fem hundrede spand okser og fem hundrede æselhopper og en mængde trælle.” (job 1,3). De hellige tal, syv og ti, viser det fuldkomne: 7000 får + 3000 kameler, 500 okser + 500 æsel-hopper. Titallet bruges af både kristne og jøder som symbol på de ti bud. Det passer godt med billedet af den religiøst-fromme Job.
Men selvom Job er denne her stormester, hvis lige ikke findes på jorden, så knuser Gud-Herren ham. Vær at bemærke er, at der intet sted står, at Job har gjort uret. Antagelsen drages ud fra datidens almene opfattelse: den syge er blevet syg, fordi vedkommende har gjort noget forkert. Når man læser lidt videre i Jobs bog, bliver antagelsen gjort til skamme (cf. Job 1,11-12). Men hvad er det så, der er på spil? Jo, Gud har sendt Satan (hebraisk transskription) efter Job, og givet ham lov til at blande sig i hans liv.
Men hvis man imidlertid kigger på den hebraiske grundtekst, så står Satan (הַשָּׂטָן) med en bestemt artikel foran. Det betyder, at ordet ikke er et proprium, men derimod en titel: modstander eller anklager. Satan er altså helt underordnet Gud, og således i Guds tjeneste. Anklageren vandrer med andre ord rundt på jorden, for at finde anklagepunkter imod menneskene. Han forsøger at finde fejl, og gør det for at Job skal falde, mens Gud tillader det, for at Job skal styrkes i troen. Anklageren finder dog intet på Job, og derfor kommer han også på, at han vil se hvor stor Jobs tillid er til Gud, hvis han mister sin rigdom og velstand – alle de mange dyr og karle. Sådan fortsætter forløbet, og den stakkels mand testes hårdere og hårdere. Det synes ikke retfærdigt, at Gud vil ødelægge sin mest fuldkomne tjener, og så bare for at teste ham. Der er ikke meget retfærdiggørelse i Det Gamle Testamente. Den eneste egentlige retfærdiggørelse må være troen på Gud.
Jobs bog er nok et af de mest spektakulære digterværker om den anfægtede tro, der slutteligt sejrer. Anklageren pressede Job så langt ud, at Job nærmest udfordrede Gud som sin ligemand. Og det er interessant at troen, på trods af raseri, vrede og fortvivlelse, var der – selv under anklagerens mange gruefulde pinsler. Gud dømmer altså ikke, som vi mennesker dømmer hinanden, men dømmer alene ud fra troen. Det må nødvendigvis være konklusionen, for Gud er en ven, man bør have med sig i glæder og sorg – også selvom man ikke helt forstår ham. Det er tydeligt, at den egentlige lykke for Job er at være hos Gud.
“Sola fide”, Martin Luther.
Pingback: Resources for Job 1:11 - 12